Barn leger og trives i daginstitution

Samarbejdsguide

Understøtter kommunens tidlige opsporing

Samler fagrelateret materialer, vejledninger og værktøjer ét sted for børne- og ungeområdet

Samarbejdsguide

Den digitale samarbejdsguide har til formål at samle alle kommunens fagrelaterede materialer, vejledninger og værktøjer på ét fælles fagligt og let tilgængeligt website. Samarbejdsguiden understøtter den tidlige opsporing, og er et konkret tiltag, der sikrer et professionelt afsæt, skaber øget fokus og fælles sprog i forhold til bekymringer og tidlige tegn på mistrivsel hos børn og unge.

Kernefunktioner

  • Kommunetilpasset børnelineal

    Dialogredskabet Børnelinialen hjælper aktører på børne- og ungeområdet til systematisk at undersøge trivsel, udvikling og bekymringer omkring børn og unges adfærd, i samspil med forældre og netværk. Børnelinealen er en faglig guide i forhold til, hvilke andre fagprofessionelle, der kan inddrages i et samarbejde, og hvilke tilbud jeres kommune har til børn og unge. Herved tydeliggøres det hvad der skal håndteres inden for egne rammer og hvornår tværfaglige kollegaer kan eller skal involveres.

  • Trivselsguide

    Guiden er et opslagsværk bestående af en række forhold og opmærksomhedspunkter på, at et barn eller en ung ikke trives. Trivselsguiden sikrer et fælles professionelt afsæt i vurderingen af tegn på trivsel og mistrivsel via aldersspecifikke og farvekategoriserede beskrivelser (rød, gul, grøn), inkl. beskrivelser af bekymrende adfærd hos forældre og gravide.

  • Tegn på vold

    Er et overskueligt opslagsværk, baseret på Socialstyrelsens vejledninger om fysiske og psykiske tegn og reaktioner på vold hos børn og unge. Tegn på vold støtter medarbejderne i at spotte og hjælpe børn, der udsættes for overgreb så hurtigt og tidligt som muligt.

  • Tegn på seksuelle overgreb

    Er et aldersopdelt opslagsværk, baseret på Socialstyrelsens vejledninger om sociale, adfærdsmæssige, fysiske og psykiske tegn på seksuelle overgreb hos børn og unge. Tegn på seksuelle overgreb støtter medarbejderne i at identificere og skelne mellem normal adfærd, bekymrende adfærd og adfærd der kræver akut indgriben.

  • Godt at vide

    Består af øvrige materialer, faglig viden og retningslinjer, der vedfører fagpersoner inden for Børne- og ungeområdet i jeres kommune. Indholdet omhandler f.eks. Samarbejdet med forældrene, Tavshedspligt, Underretning, Skolefravær, samt links til Beredskabsplaner og div. skemaer.

  • CMS-løsning

    Den digitale samarbejdsguide er et cms-system, hvor I selv kan redigere i al tekstmateriale, billeder osv. via en backend. Handleguiden tilbyder en lang række muligheder for at tilpasse løsningen yderligere efter behov, f.eks. kan ekstra faneblade omkring alkohol opsporing eller tegn på radikalisering tilføjes.

Det siger vores kunder

Andre løsninger