Tværfaglige GUSA-dialoger i Guldborgsund Kommune

I 2016 startede Guldborgsund Kommune med at implementere Tværfaglige Familiedialoger, døbt: GUSA 2.0, som et digitalt redskab til at understøtte den helhedsorienterede indsats og sikre inddragelse af forældre og relevante fag- og netværkspersoner i det tværfaglige samarbejde omkring familien.

Den nye GUSA 2.0 skulle baseres på en fokuseret og ambitiøs inddragelse af familie, netværk samt voksenområdet.

Via et bredt samarbejde på tværs blev beslutningen om implementering af GUSA 2.0 truffet i enighed blandt 5 centerchefer, som også tog aktiv del i styregruppen, under den efterfølgende implementering. Ud over de 5 centrechefer sidder der også en direktør i styregruppen.

De 5 fagcentre der er med i det tværfaglige samarbejde omkring GUSA-dialogen er:

Center for Børn & Læring (skoler og dagtilbud)

Center for Familie & Forebyggelse (det specialiserede børneområde)

Center for Arbejdsmarked

Center for Socialområdet

Center for Sundhed & Omsorg

Lidt historik

Guldborgsund Kommune traf beslutningen på baggrund af følgende udfordringer:

  • Et stigende antal underretninger
  • Forholdsvis høj gennemsnitsalder ved første underretning
  • Forholdsvis mange unge, som ikke gennemfører folkeskolen med afgangseksamen
  • Mange unge som ikke starter på/falder fra ungdomsuddannelserne
  • Stor andel af borgere som levede af overførselsindkomster/sociale ydelser

Herudover var modellen GUSA 1.0 oprindelig udviklet i 2007 i samarbejde med Socialstyrelsen og havde været implementeret i Guldborgsund Kommune siden 2010. GUSA 1.0 var papirbåret, men til trods for at have alle de rigtige ingredienser (fast mødestruktur, screeningsredskaber, dokumenter etc.) udeblev den ønskede effekt.

Målsætninger

Guldborgsund ønskede derfor at ”sætte strøm på” og ensarte procedurerne for, hvordan medarbejdere i både det almene og det specialiserede børneområde samarbejder med familierne samt muligheden for at inddrage voksenområdet.

Samtidig var målsætningen at give fagpersonalet, herunder primært sundhedsplejen, dagplejen og vuggestuepædagoger et redskab til at spotte, reagere og italesætte tidlige tegn på fald i trivsel, så der allerede tidligt etableres et forebyggende samarbejde med familier med børn i alderen 0-3 år inden udfordringerne vokser sig større.

Ambitionen var, at der årligt skulle oprettes 500 tværfaglige GUSA-dialoger, hvilket allerede blev indfriet fra 2018 og frem til i dag, hvor der startes omkring 45 dialoger om måneden, med gennemsnit 4 fagpersoner tilknyttet, ud over familien.

Vejen fra tanker til borgernær praksis

Implementeringen af GUSA 2.0 er lykkedes, fordi det fra start af har været ledelsesmæssigt stærkt funderet og understøttet. Hovedbudskaberne har bl.a. været:

  • Alt i ét system – Nemmere adgang
  • Indsatstrappen – Synliggørelse af indsatser alt efter hvor på Børnelinealen barnet/familien samlet situation er
  • Obligatorisk – GUSA for alle

Implementeringen af GUSA 2.0 blev organiseret som et medarbejderinddragende projekt, der byggede på nyeste forskning og nationale anbefalinger. Der blev afsat ressourcer til at uddanne 100 GUSA-ambassadører og give 1300 medarbejdere en teknisk opkvalificering i brugen af GUSA. 5 fagcentre var inddraget, herunder ca. 60 institutioner, skoler og afdelinger, hvilket bevirkede, at der blev udviklet en fælles metodisk tilgang og kultur på tværs af fagligheder. Herudover blev en klar plan for kontinuerlig opfølgning og evaluering fulgt, samtidig med der blev sat fokus på en høj inddragelse og empowerment af borgere.

Udvalgte erfaringer baseret på brugerinterviews:

1. Børnelinealens betydning for den tidlige indsats

  • Den digitale Børnelineal er med til at skabe konsensus omkring indsatser, og hvornår fagpersonalet er bekymret nok til en GUSA-dialog eller til en underretning. Når der skabes konsensus, løfter det graden af kvalitet i bekymringen, fordi rammerne hjælper til at få en kvalificeret fælles forståelse.
  • Børnelinealen er med til at minde pædagoger og lærere om, hvad der er i orden, hvornår der skal reageres og hvilke andre fagpersoner der kan trækkes på. Tidligere har fagpersoner kunne føle, at de stod alene med opgaven. Ikke fordi de var alene, men fordi det var svært præcist at vide, hvilke andre fagpersoner man kunne henvende sig til.
  • Børnelinealen højner fagligheden og professionalismen, fordi det bliver tydeligt, hvis der har været bekymringer, der evt. burde have været reageret på tidligere. Det gør, at fagpersonalet får mod til at handle og får en bedre fornemmelse for, hvornår man underretter.

2. GUSA-dialogs betydning for forældrene

  • Forældre bliver inviteret ind i samarbejdet omkring barnet med respekt for, at de kender deres barn bedst, de bliver hørt og får lov at bidrage med deres egne ord.
  • Gennemsigtigheden over for forældrene giver dem tryghed og tillid til systemet, hvilket er afgørende for hele relationen. De kan se præcis, hvad de professionelle skriver, intet er hemmeligt eller skjult.
  • Det fælles udgangspunkt som samarbejdet i GUSA-dialog starter med (pga. det fælles sprog og Børnelinealen), gør det nemmere at komme frem til fælles mål. Forældrene er med til at finde løsninger, som de professionelle bakker op.
  • Familierne vil gerne samarbejde og det har ikke været en barriere, at få samtykke via Nem-ID.

3. GUSA-dialogs betydning for barnets trivsel

  • GUSA-dialogen sætter rammen for samarbejdet omkring barn/familien og giver mulighed for at afdække de udfordringer der måtte være. Samtidig hjælper GUSA-dialogen med at sætte nogle konkrete mål og planer, således at det er klart og tydeligt, hvem der gør hvad i et forpligtigede samarbejde.
  • Det er nemmere at synliggøre trivsel og progression over tid ved brug af Børnelinealen, fordi der i GUSA-dialogen løbende markeres på en skala fra 1-10, både hvor barnet er i forhold til trivsel og hvad målet er, hvilket gør det visuelt og konkret.
  • Det er også muligt at videregive GUSA-dialogen, når barnet skal skifte mellem enheder f.eks. fra dagtilbud til skole. GUSA-dialogen hjælper med at videregive relevante oplysninger omkring barnet, som kan hjælpe i overgangen.
Alldialogue ApS
Holsteinsgade 45
DK-2100, København Ø
Kontakt
+45 50 50 40 20
info@alldialogue.com
© Alldialogue ApS 2020
Adresse
Alldialogue ApS
Holsteinsgade 45
DK-2100, København Ø
Kontakt
+45 50 50 40 20
info@alldialogue.com
© Alldialogue ApS 2020